Sigtet for forsøg på manddrab
Der var i nat massivt politiopbud på Bondehavevej i Lime
Østjyllands Politi fremstiller i dag, søndag, to personer i Retten i Randers. Begge er sigtet for forsøg på manddrab.
- Jeg kan ikke sige mere om omstændighederne, og vi forventer, at sagen bliver holdt for lukkede døre, siger Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Se: Drabsforsøg rettet mod rockerleder
I nat meldte flere borgere om massivt politiopbud på Bondehavevej ved Lime på Djursland, hvor politiet altså anholdt de to personer.
Det drejer sig om en mand på 18 år fra Skødstrup og en 20-årig mand fra Rønde.
Se også: Fængslet for drabsforsøg
Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om relationen mellem de to mænd og ofret.
Grundlovsforhøret går i gang klokken 13.
Drabsforsøget fandt sted på Bondehavevej i Lime: