Kvindelig bilist fik blackout
18-årig kvinde kørte ind i lygtepæl på Bispehavevej i Aarhus
4. jul 2015, kl. 19:01
Mere end 30 dage gammel
En 18-årig kvindelig bilist fik pludselig et ildebefindende fredag aften, da hun kom kørende på Bispehavevej i det vestlige Aarhus.
Hun påkørte derfor en helle og kørte derefter direkte ind i en lygtepæl.
- Vi kender ikke de nærmere omstændigheder ved hendes tilstand, men vi undersøger, hvad der er sket, siger Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Heldigvis kom kvinden ikke noget til ved uheldet, og ingen andre biler var involveret.
- Det kan godt ende i en sigtelse, for når man kører galt, så er der gjort et eller andet forkert, siger Peter Hunniche.