Havde fri, men snuppede bilist
En politiassistent stoppede spritbilist, selvom han ikke var på arbejde
4. jul 2015, kl. 14:17
Mere end 30 dage gammel
Selvom en politiassistent fra Østjyllands Politi egentlig havde fri fredag aften, så stoppede han alligevel en spritbilist i en VW Up! omkring klokken 22.20 på Sophielundsvej ved Ulstrup.
- Som politimand har man aldrig fri, det er en del af det at være politimand i dag. Så hvis vi ser en spritbilist, så griber vi selvfølgelig ind, siger Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Den mandlige bilist blev bragt til politiet, hvor han blev alkoholtestet.
Han er nu sigtet for spirituskørsel, og han kan se frem til en afhøring.
- Det foregik fuldstændig, som hvis en patrulje havde stoppet ham, siger Peter Hunniche.