Ændret tilkørsel til hospital
Aarhus Letbane betyder ændrede trafikforhold i Aarhus, det gælder blandt andet for adgangen til universitetshospitalet på Nørrebrogade
Aarhus Letbane er nu så langt med det forberedende arbejde på Nørrebrogade i det centrale Aarhus, at muligheden for at svinge til venstre fra Nørrebrogade og ind på Trøjborgvej sløjfes.
Fra tirsdag 7. juli klokken 17 spærres der for venstresving, en afspærring der er permanent.
Det betyder omkørsel i forhold til Aarhus Universitetshospital på Nørrebrogade. Hvis man i fremtiden kommer nord fra og skal til Trøjborg, skal man i stedet svinge til venstre af Nordre Ringgade og derefter til højre ind på Trøjborgvej.
Se: Letbanen: Første skinner er lagt
For at sikre at trafikken bliver afviklet effektivt, bliver der lavet en ekstra venstresvingsbane på Randersvej ved Nordre Ringgade.
- På Nørrebrogade skal letbanen køre midt på den eksisterende vej. Det betyder, at bilister og andre trafikanter kun kommer til at krydse letbanesporene i de største vejkryds på strækningen, siger Jørgen Hansen, der er anlægschef i anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S, i en pressemeddelelse.
- På den måde øger vi både fremkommeligheden for Letbanen og forbedrer trafiksikkerheden, fortsætter han.
Kommer man syd fra, vil der fortsat være muligt at svinge til højre af Trøjborgvej.
Aarhus Letbane kører fra 2017.