Tre biler i uheld på E45
Langsom kørsel på E45 efter et uheld, der involverede tre biler
30. jun 2015, kl. 17:14
Mere end 30 dage gammel
Det gav kø og langsom kørsel, da tre biler tirsdag eftermiddag var implicerede i et uheld på motorvej E45 mellem afkørsel 56 og 57 nær Horsens.
- En vognbane har været spærret indtil nu, men der er åbnet op igen, så det skulle køre igen, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Henrik Dam til tv2oj.dk.
De tre biler spærrede fortrinsvist nødsporet, og derfor blev køen aldrig så lang, som den kunne have været med tre biler i et uheld på motorvejen.
Og så er de gode nyheder, at der ikke var nogen, der kom til skade.
- Det er uden personskade. Der er ikke nogen, der skal indlægges i hvert fald, siger Henrik Dam.