Samsøs bedste kartoffelmad
Restaurant Behrnt laver den bedste kartoffelmad på Samsø
Lørdag var omkring 400 nysgerrige og formentlig småsulte gæster mødt op i Samsø Hallen, hvor Samsøs bedste kartoffelmad 2015 skulle kåres.
Og hæderen gik i år til Restaurant Behrnt, som også vandt konkurrencen tilbage i 2013.
Kartoffelmadderne blev bedømt på komposition, smag, helhedsindtryk og nyhedsværdi, mens Peter Aalbæk Jensen gjorde den som konferencier.
Dommerpanelet bestod blandt andet af Paul Cunningham fra Henne Kirkeby Kro, madanmelder og forfatter Helle Brønnum Carlsen og danmarksberømte smørrebrødsjomfru Ida Davidsen.
Udover kartoffelmadder blev der også serveret sild, ligesom der var øl og snaps på bordene rundt om i Samsø Hallen i de sulte og tørstige gæster.
Det er VisitSamsø, Samsø Restauratørforening og Samsø Fødevarenetværk, der står bag kåringen.