- Vi skal af med regionerne
Flere partier i blå blok ønsker at nedlægge regionerne
Står det til flere af partierne i blå blok, så har regionerne ikke nogen fremtid i det danske sundhedsvæsen. Det stod klart efter aftenens valgduel på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Både De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker at nedlægge regionerne:
Se også: Uenige om antiradikalisering
- Vi skal af med de regioner. Det var en aftale, der blev lavet, hvor man smed det her mellemled ind, siger Dansk Folkepartis Kim Christiansen.
- Vi skal have ensartet sundhedstilbuddet i hele landet, og det gør vi ved at fjerne regionerne, lyder det fra Naser Khader (K).
De tre partier frygter ikke, at det østjyske sundhedsvæsen så vil blive styret fra København:
Se også: - Flygtninge skal være frivillige
- Det, vi ønsker, er, at hvert sygehus styrer sig selv som en selvejende institution. Det foregår allerede på gymnasierne, siger Liberal Alliances Ole Birk Olesen.
Hør Dansk Folkepartis Kim Christiansens kontante udmelding om regionernes fremtid øverst på siden.