Drab: Påkørt af motocrosscykel
I eftermiddag klokken 15 fremstiller politiet i retten i Randers to mænd i forbindelse med drabssag fra Havndal
Østjyllands Politi fremstiller her til eftermiddag i Retten i Randers to mænd på henholdsvis 24 og 26 år.
De sigtes for drab og drabsforsøg, der blev begået i nat klokken 00.25 i Havndal.
Ifølge Østjyllands Politi viser den foreløbige efterforskning, at den dræbte og den tilskadekomne formentlig er blevet påkørt med en motocross motorcykel, og herefter er de blevet tildelt flere spark og slag.
Den dræbte er identisk med en 40-årig mand, mens den tilskadekomne er en 44-årig mand, begge fra lokalområdet, oplyser Østjyllands Politi.
De pårørende er underrettet. Af hensyn til den videre efterforskning ønsker politiet ikke at udtale sig om motivet til overfaldene.
Se også: Fire anholdte i drabssag
De to øvrige anholdte, der er 19 og 24 år, er løsladt, men de er fortsat sigtede i sagen.
Grundlovsforhøret afholdes for lukkede døre.
Du kan se mere om sagen i tv-indslaget øverst på siden.