Stemmer i dag om færge-navn
En gruppe samsinger har oplevet stor opbakning til deres protest mod, at Samsø-færgen skifter navn til Prinsesse Isabella
På Samsø går bølgerne stadig højt i diskussionen om den Samsø-færgens navn.
I eftermiddag stemmer kommunalbestyrelsen om det nye navn.
Nogle samsinger har protesteret højlydt mod navneændringen, og de har indsamlet protestunderskrifter forud for dagens kommunalbestyrelsesmøde.
- Hvordan kan man lave en afstemning om noget, der allerede er besluttet, siger samsing Malene Aagaard Koch.
Se: Protest mod kongeligt navn
Fredag kom det frem, at færgen, der i dag hedder "MF Samsø", skal opkaldes efter kronprinsparrets ældste datter Prinsesse Isabella.
Men det falder ikke i god jord hos øens borgere. De mener navneændringen er blevet gennemtrumfet, uden de er blevet hørt, og det udløste i weekenden protester.
Se: Flere utilfredse med færgenavn
- Interessen er kun blevet større og større, fordi der er mange, der slet ikke var klar over det, de troede nærmest, det var en aprilsnar, den gang vi fandt ud af det i fredags gennem medierne, siger Malene Koch Aagaard.
Tror I, I får noget ud af protesten?
- Det håber vi, for det er jo vores færge. Det er den første færge, hvor vi borgere er medejere.
TV 2 | ØSTJYLLAND følger udviklingen i sagen.