Kasper Jensen forlader SIF
Ambitioner om mere spilletid får den 32-årige målmand til at forlade Silkeborg IF
24. maj 2015, kl. 13:57
Mere end 30 dage gammel
Målmanden Kasper Jensen forlader Superliga-bundproppen Silkeborg efter indeværende sæson.
Den 32-årige keeper med erfaring fra blandt andet tysk og svensk fodbold stod i denne sæson de første 10 ligakampe for Silkeborg, før han blev sat på bænken til fordel for Thomas Nørgaard.
Det er ambitioner om mere spilletid, der får Kasper Jensen til at søge videre.
- Jeg har stadig ambitioner som førstemålmand, og de ambitioner er der ingen udsigt til, at jeg kan få opfyldt i Silkeborg, siger Kasper Jensen til klubbens hjemmeside
Se: De har kontraktudløb til sommer
Silkeborg møder mandag klokken 15 Randers FC på hjemmebane.