Wieghorst: Folk er skuffede
Morten Wieghorst kan ikke bebrejde spillerne, at det ikke blev til oprykning mod Skive
Både spillere, fans, trænere og ledere er skuffede. Sådan formulerede Morten Wieghorst det efter 1-1 kampen mod Skive, hvor en sejr havde sendt AGF i Superligaen.
- Folk er skuffede, selvfølgelig er de det. Når vi får børstet støvet af os, kan vi se, at vi stadig er i en rigtig god position, siger Morten Wieghorst til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se: Aabech: Det er pisseirriterende
Han så meget gerne, at oprykningskampen var blevet afgjort, men mente ikke, at spillerne kunne gøre det bedre.
- Vi ville gerne have lukket det i dag, men det kunne vi ikke. Jeg kan ikke klandre spillerne for indsatsen. Vi prøvede, men det var desværre ikke nok til at vinde i dag, siger han.
Tre kampe uden sejr for AGF, men slå lige koldt vand i blodet, siger Morten Wieghorst.
- Vi skal huske, at vi er foran med otte point, som det er nu, og så må vi se, hvordan det går, når runden er færdigspillet, siger han.
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.