Nu åbner Stones by the River
Glem Sculptures by the Sea - Favrskov Kommune har en ny pendant
23. maj 2015, kl. 15:01
Mere end 30 dage gammel
I Aarhus er Sculptures by the Sea efterhånden en fast tradition for mange, der lige må ned omkring Tangkrogen og tage en gåtur langs vandet.
Nu er Favrskov Kommune klar til deres helt eget lignende bidrag, når Stones by the River åbner udstilling i dag, lørdag, i Hadsten.
23 udvalgte skulpturer bliver stillet op ved Lilleåen i Hadsten, og fælles for dem er naturligvis, at de er lavet af sten.
Det er et samarbejde mellem Hadsten Handel, Kulturhus Sløjfen og den nystiftede forening HadSTEN Kunst.
Se: Millionstøtte til udstilling
Værkerne skal stå til september, og arrangørerne bag håber, at det giver østjyder og andre besøgende en god oplevelse.