Fint vejr i weekenden
Det bliver ikke så ringe endda, det østjyske vejr
21. maj 2015, kl. 22:05
Mere end 30 dage gammel
Hvis du skal holde lidt fri i weekenden er det måske ikke en så dum idé at komme udenfor.
Det bliver nemlig ganske pænt vejr. Fredag bliver med nogen skyer og lidt regn i de sene aftentimer, men generelt holder det ellers tørt, og temperaturerne kommer op omkring 17-18 grader.
Især i den sydlige del af Østjylland ser det pænt ud. I Horsens kan man forvente en del sol.
Se: Vildt haglvejr over Randers
Det fortsætter både lørdag og søndag, hvor temperaturerne er milde og der er gode chancer for at få solen at se.
Desværre kan det ikke vare ved ind i næste uge, hvor temperaturen falder til omkring de 15 grader, og der kommer tilmed mere regn.
Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.