Norholt: Vi er næsten rockstjerner
Skuespiller Mathilde Norholt fortæller om arbejdet med Dirty Dancing
I disse dage bliver der danset beskidt i Musikhuset i Aarhus, hvor forestillingen Dirty Dancing er på plakaten.
Forestillingen har allerede været en stor succes, og 40.000 har sikret sig billetter til se Silas Holst og Mathilde Norholt slå sig løs som Johnny Castle og 'Baby'.
I denne uges Kulturkampen på TV 2 | ØSTJYLLAND er skuespiller Mathilde Norholt gæst. Her fortæller hun om arbejdet med den populære musical.
Se: Dirty Dancing trækker fulde huse
Dirty Dancing varer i 2,5 time, og inden forestillingen rykkede til Aarhus, kunne københavnerne i en måned nyde godt af danseforestillingen i Tivoli.
- Det er nok det tætteste, jeg mit liv kommer på at være rockstjerne. Folk står op i salen og hujer, klapper og skriger. Det giver så meget energi, at man får damp nok til at blive ved, siger Mathilde Norholt i Kulturkampen på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hun fortsætter:
- Selvom man er træt, og det er en hård forestilling, som vi har været i gang med længe, så tænker jeg hver aften: Nu skal jeg ind og glæde folk og give dem 2,5 times frihed, hvor kærligheden vinder.
Du kan høre Mathilde Norholt fortælle mere om Dirty Dancing i videoen øverst på siden, og du kan se mere om forestillingen i Kulturkampen på TV 2 | ØSTJYLLAND på torsdag klokken 19.55.