Politisk efterspil i asbest-sag
Formanden for arbejdsudvalget i Norddjurs Kommune vil have sag om asbest undersøgt til bunds
OPDATERING: Det har vist sig, at hytterne alligevel ikke er ramt af asbest. Læs mere her.
Arbejdsmarkedsudvalget går ind i sagen om et område i Grenaa, der muligvis er forurenet af asbest.
Preben Vangsgaard har i tre måneder arbejdet ved feriehytterne, som Kyst- og Fjordcentret står for at udleje, i Grenaa, hvor han står for vedligeholdelse af hytterne. Han er sendt på opgaven af jobcentret i Norddjurs Kommune.
Se: Hytter forurenet af asbest
Under arbejdet har han gjort ubehagelige fund af af rester fra tagplader lavet af asbest, som kan være sundhedsfarligt.
Vil undersøge sagen
Det er arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune, der har det politiske ansvar for aktiveringen af ledige.
Formanden for udvalget tog derfor fredag selv ud for at se på forholdene omkring hytterne, og han er ikke imponeret. Nu vil han have sagen undersøgt til bunds.
- Vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre, at der ikke er nogle miljømæssige ting, der gør, at folk ikke kan arbejde der, så det er vi meget, meget opmærksomme på, siger John Saaby Jensen, der er formand for Arbejdmarkedsudvalget, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Blev ikke hørt
Preben Vangsgaard siger, at han flere gange har gjort Kyst- og Fjordcentret opmærksom på problemet, men der er ikke sket noget før fredag eftermiddag.
- Når der er en medarbejder, der gør opmærksom på et problem som asbest eller noget andet, så skal der selvfølgelig reageres omgående, det er der ingen tvivl om, siger John Saaby Jensen.
- Når jeg kommer på arbejde på mandag, vil jeg tage hold i forvaltningen, og så vil jeg prøve at se, hvad der op og ned i den her sag.
Efter området fredag eftermiddag blev afspærret, sætter Kyst- og Fjordcentret nu gang i en større oprydning omkring hytterne.
Se interviewet med John Saaby Jensen i videoen øverst på siden.