Stol på E45 generer trafikken
En stol skaber problemer på E45 ved Randers
14. maj 2015, kl. 18:43
Mere end 30 dage gammel
En tabt stol giver torsdag først på aftenen en smule problemer på E45 ved Randers.
Derfor advarer Vejdirektoratet bilisterne om, at de skal være opmærksomme, når de kører på strækningen omkring afkørsel 42 (nordfra).
I følge Vejdirektoratet ligger stolen i højre vognbane, og den forventes at blive fjernet omkring klokken 19.10.
Men indtil da skal trafikanterne altså være ekstra opmærksomme på strækningen, så det ikke ender med en trafikulykke.
Hvordan stolen er havnet på vejbanen melder historien ikke noget om.