På stoffer bag rattet
En 22-årig mand blev stoppet i Viby
10. maj 2015, kl. 13:32
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi stoppede lørdag en 22-årig mandlig bilist på Søholmvej i Viby ved Aarhus.
Klokken var cirka 20.20, da politiet standsede manden, der absolut ikke havde ret til at køre bil.
For det første var han påvirket af euforiserende stoffer, hvilket i sig selv var nok til en anholdelse og indbringelse til lægeundersøgelse.
For at gøre ondt værre var den 22-årige heller ikke i besiddelse af et kørekort.
Han kan nu se frem til en klækkelig bøde for episoden.