Tandlægeklinik tømt for udstyr
Tyve brød ind i tandlægeklinik i Aarhus
6. maj 2015, kl. 10:18
Mere end 30 dage gammel
En tandlægeklinik i Aarhus har haft ubudne gæster, som stort set har tømt klinikken for udstyr.
- De har taget alt muligt forskelligt. Blandt andet motorer til boremaskiner, boremaskiner samt en masse tandplejeartikler, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.
Gerningsmanden eller gerningsmændene tvang sig vej til klinikken på Tordenskjoldsgade på Trøjborg i Aarhus i tidsrummet fra mandag klokken 14.15 til tirsdag klokken 08.45.
Ifølge Østjyllands Politi kom de ind i klinikken ved at bryde døren op, hvorefter de forsynede sig med udstyret.