Politiet roser 1. maj-deltagere
Der var ingen uroligheder på Tangkrogen i Aarhus
Ingen bøder og ingen anholdelser. Det er status for Østjyllands Politi efter 1. maj-arrangementet på Tangkrogen i Aarhus med tilhørerne forhåndsanmeldt demonstration.
- Det har været stille og roligt. Vi må give ros til 1. maj-deltagerne, det var en dejlig oplevelse, siger Klaus Møller, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Dagen igennem har der været arrangementer i anledning af 1. maj i hele Østjylland, og ingen af dem har givet problemer. Heller ikke dagens anden anmeldte demonstration i Randers.
- Det er dejligt, når man kan demonstrere og ytre sig, uden at det skaber ballade, siger vagtchefen.
I videoen øverst i artiklen kan du se lidt klip fra Tangkrogen i Aarhus fredag.