Stor interesse for ulvemøde
Flere hundrede silkeborgensere mødt op til informationsmøde om ulve
Ulven har gjort sit indtog i Østjylland, og derfor inviteres østyder nu til en række informationsmøder om øjeblikkets mest omtalte rovdyr.
Det er Naturstyrelsen, der står bag møderne, hvor forskellige oplægsholdere informerer om ulven. Mandag aften blev der så holdt informationsmøde i Medborgerhuset i Silkeborg.
- Vi har hørt rigtig mange historier, og det vi gerne vil sørge for, det er , at folk får fakta at vide, siger formanden for Vildtforvaltningsrådet, Jan Eriksen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hele 250 mennesker mødt op for at høre mere om ulven, og hvordan man skal forholde sig til dens indtog i det østsjyske:
- Det fortæller mig, at det er rigtigt at holde informationsmøde - det første af fire. Jeg skal være den første til at sige, at vi er overraskede - positivt overraskede - over interessen for det her, men det viser også behovet, siger Jan Eriksen.
En af dem, der var mødt op til aftenens møde var Kurt Dürr:
- Nu bor vi jo selvfølgelig i et område, hvor der er observeret en del ulve, og når vi så går en tur ud i skoven, kunne det selvfølgelig være interessant at vide: Jamen hvad sker der, hvis vi er så heldige at se en ulv, siger Kurt Dürr.
Se mere om mødet i indslaget øverst i artiklen.