- Vi skal skærpe os yderligere
Bjerringbro-Silkeborg møder lørdag GOG på udebane
Selvom BSV allerede har sikret sig adgang til DM-semifinalerne, tager holdet ikke let på lørdagens kamp mod GOG i slutspillet.
Her gælder det ifølge Peter Bredsdorff-Larsen, der er BSV-træner, om at lægge yderlige på spillet.
- Vi har haft lejlighed til at glæde os over, at det så hurtigt er lykkedes at genetablere Bjerringbro-Silkeborg i medaljekampen i toppen af dansk håndbold, men det ændrer intet i forhold til vores forberedelser til de sidste tre kampe i slutspilspuljen. Vi har været meget tilfredse med den første del af slutspillet, men vi ved også, at vi skal skærpe os yderligere, hvis vi skal kunne vinde en semifinale. Så at vi er gået videre, ændrer ikke på vores tilgang til kampene, siger Peter Bredsdorff-Larsen til klubbens hjemmeside.
BSV spillede sig videre i slutspillet, da holdet på hjemmebane forleden slog Aalborg Håndbold med 22-19.
Mens silkeborgenserne allerede er videre, ser der anderledes ud for GOG, som skal vinde, hvis drømmen om medaljer skal holdes i live.
- Vi skal gøre sig umage, hvis vi skal slå GOG. Vi er i alle kampene mod dem lykkes med at minimere antallet af profiler angrebsmæssigt hos GOG, og det skal vi evne igen. Det kan i perioder være vanskeligt i den anden ende, men vi har hver gang siddet med fornemmelsen af, at vi har overskudet mod GOG. Det er også en vigtig erfaring og selvtillid at tage med ind til kampen, siger Peter Bredsdorff-Larsen.
Kampen mellem GOG og BSV spilles i dag, lørdag, klokken 17.10 i Gudme Hallerne.