Kørte på kokain midt på dagen
En 27-årig mand var påvirket af flere stoffer, da politiet stoppede ham
16. apr 2015, kl. 13:52
Mere end 30 dage gammel
Midt- og Vestjyllands Politi havde fat i en 27-årig bilist onsdag eftermiddag. Det fremgår af politiets døgnrapport.
Det drejer sig om en 27-årig mandlig bilist, der blev stoppet på Lærkevej i Fårvang, der hører til Silkeborg Kommune. Bilisten blev stoppet klokken 17.10 om eftermiddagen.
Der blev lavet en narkometertest, og den gav i den grad udslag.
Det viste sig, at den 27-årige var påvirket af både cannabis og kokain. Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af færdselsloven.