Politiet jagter påskebranderter
Politiet rykker ud på veje for at fange spiritusbilister i påsken
1. apr 2015, kl. 13:05
Mere end 30 dage gammel
Vanen tro rykker færdselspolitiet ud i påsken for at holde et ekstra øje med de mange, som begiver sig bag rattet og ud på vejene.
Og det gælder også på de østjyske landeveje.
Det sker i forbindelse med en landsdækkende indsats mod spiritus- og narkotikakørsel.
Da mange vælger at bruge påsken på fest, hygge og gode frokoster, har politiet valgt at bruge dele af deres på vejene for at kontrollere, om trafikanterne har kunnet holde igen med snapsen til påskefrokosten.
Udover spiritus har politiet også ekstra fokus på bilister, der er påvirket af narko eller medicin, i de kommende dage.
Politiets aktion på vejene finder sted fra torsdag den 2. april og frem til mandag den 6. april.