Et langt og godt ægteskab
Har været gift i 65 år
Ægteparret Lise og Svend Aage Juhler fra Hinnerup ser ud til ikke at kunne blive trætte af hinanden.
I dag - onsdag - har de været gift i hele 65 år og kan dermed fejre krondiamantbryllup.
- Jeg var en størrelse 38, da vi blev gift. Nu er jeg oppe i en størrelse 48, så du kan nok regne ud, vi har levet godt, fortæller Lise Juhler til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge parret selv har de været gode til at se tingene fra hinandens side, og de har aldrig rigtig skændtes.
- Vi har arbejdet rigtig meget. Han kørte jo hjemmefra klokken seks om morgenen og kam først hjem om aftenen. Så har man jo ikke tid til at skændes, siger hun.
- Men vi har jo heller ikke haft grund til at skændes, tilføjer Svend Aage Juhler.
I videoen ovenfor kan du se, hvad krondiamantparret mener, er opskriften på et godt og langt ægteskab.