Narkobilist uden kørekort
En 39-årig amfetamin-påvirket mand blev natten til mandag anholdt i Randers
30. mar 2015, kl. 20:30
Mere end 30 dage gammel
En 39-årig mand blev lidt før klokken 03.30 stoppet af politiet på Hobrovej i Randers.
Den 39-årige kørte bil, da han blev standset.
Se: Særligt uheldig bilist snuppet
Det viste sig, at han var påvirket af amfetamin, men der stoppede hans synder ikke helt.
Manden var nemlig heller ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort, da han var blevet frakendt førerretten. Det oplyser Østjyllands Politi.
Den 39-årige bliver sigtet for at have ført personbil i narkopåvirket tilstand samt for kørsel i frakendelsestiden.