Musikhuset præsenterer overskud
For tredje år i træk har Musikhuset præsteret et overskud
Det går godt for Musikhuset i Aarhus, der for tredje år i træk har sorte tal på bundlinjen.
Resultatet for 2014 blev en omsætning på 72,4 millioner kroner. Året endte samlet med et plus på næsten én millioner kroner.
Resultatet glæder kulturrådmanden i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad (R):
- Musikhusets regnskab gør mig både stolt og glad. En god og sund økonomi er et godt afsæt for en fortsat udvikling, der sikrer at Musikhuset også i årene fremad vil kunne tilbyde byens borge-re og gæster nogle enestående, spændende og udfordrende kul-turoplevelser, siger han i en pressemeddelelse.
Det er blandt andet en kombination af energibesparelser og mere end 1.500 arrangementer med mange publikummer sidste år, der sikrer Musikhuset et resultat på 0,9 mio. kr.
- Med en fornuftig økonomi kan vi fortsætte Musikhusets positive udvikling, så vi også i fremtiden kan levere endnu flere spændende, alsidige og overraskende kul-turoplevelser for vores mange gæster, siger direktør i Musikhuset Jan Christensen.