Silkeborg blander eleverne
Blandede klasser skal give bedre læring og trivsel
Fra næste skoleår kan folkeskoleelever i Silkeborg Kommune komme til at gå i klasse med børn, der er flere år yngre eller ældre end dem selv.
Der vil Undervisningsministeriet forsøge sig med aldersintegrerede klasser. Eleverne fra 4.-9. klasse kan komme til at gå i klasse sammen. De bliver sat sammen ud fra elevernes modenhed, interesser og forudsætninger for læring.
I Silkeborg Kommune er man hoppet med på projektet, og der er allerede blevet kørt lignende forsøg på Buskelundskolen. Ifølge skolechef Huno Kjærsgaard kan aldersintegrerede klasser føre gode ting med sig.
- Så kan man sammensætte børnegrupper, som giver de bedste muligheder for, at børnene kan lære noget. Det giver gode muligheder for at sætte børn sammen, så de trives, fortæller han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se også: De unge lærer af de ældre
Ifølge Undervisningsministeriet må klasserne ikke sættes sammen ud fra elevernes faglige niveau.
Projektet vil række fra næste skoleår og tre år frem.
I videoen ovenfor kan du se hele interviewet med skolechef Huno Kjærsgaard.