- Ikke en traditionel skole
Aarhusianske skoler i bredt samarbejde om ny ungdomsuddannelse.
Ni skoler i Aarhus er gået sammen om at starte en ny uddannelse. KUU - den kombinerede ungdomsuddannelse - blev lanceret fredag morgen.
Aarhus Produktionsskole er tovholder for samarbejdet, og forstanderen fortæller, at det bliver en uddannelse for dem, der normalt ikke vil søge ind på en ungdomsuddannelse.
- Vi forsøger at tilrettelægge den på en måde, der gør, at de unge oplever et andet uddannelsesmiljø, end de oplever normalt. Vi er ikke en traditionel skole, men vi prøver at gribe læring an på en ny og anderledes måde, siger Claus Bentsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
For at komme til at gå på en af KUU's uddannelser, skal man rette henvendelse gennem sin ungdomsvejleder. De første fire linjer starter op den 10. august.
- Man kan rette sig mod noget turisme, omsorg, teknologi og noget håndværk, fortæller forstanderen.
I videoen ovenfor kan du se hele interviewet med Claus Bentsen.