Tegninger ændrer historien
Kurt Westergaard forstår godt, hvorfor De Konservative vil have Muhammed-tegningerne på historiekanonen
De Konservatives forslag om at gøre Muhammed-tegningerne til en del af historiekanonen - og dermed obligatorisk undervisning i folkeskolen - glæder aarhusianske Kurt Westergaard, der står bag en af tegningerne.
Han mener, at tegningerne repræsenterer et vigtig historisk skift i moderne danskhistorie.
- Det var sammen med vores militære engagement det tidspunkt, vi mistede vores internationale uskyld. Vi havde været det her lille venlige land, som altid stillede op med hjælp af humanitær art, siger Kurt Westergaard til Ritzau.
- Så var det nogle andre ting, vi i Danmark blev kendt for.
I historiekanonen står også begivenheder som 11. september og Berlin-murens fald. Dermed vil Muhammed-tegningerne blive undervist som et af moderne dansk histories vigtigste begivenheder.
Se: Kurt W. dropper spanskkursus
- Det ved jeg ikke om, det er. Men det er klart, at det betød noget. Jeg tror, tegningerne var katalysatorer i forhold til et kulturelt sammenstød, som vi ikke kunne undgå. Som vi skulle igennem. Tegningerne fremmede en nødvendig proces, siger Kurt Westergaard.
Med en entré i historiekanonen vil Muhammed-tegningerne blive noget, som alle skoleelver på et tidspunkt skal forholde sig til, uanset om de har lyst eller ej, og det mener Kurt Westergaard også, at alle elever skal.
- Det synes jeg. Det var jo en gnidning eller et sammenstød mellem to kulturers syn på ytringsfrihed.
Siden han tegnede sin Muhammed-tegning, har Kurt Westergaard levet med en konstant trussel mod sit liv. Han mener ikke, at det, at tegningerne skulle indgå i undervisningsmateriale, ændrer på hans liv.
- Jeg slipper ikke ud af det her. Det løb er kørt, konstaterer han.
Fakta om Muhammed-tegningerne og tiden efter:
I 2005 valgte Jyllands-Posten at trykke 12 tegninger af profeten Muhammed. Det skabte stor virak i både Danmark og den muslimske verden.
- Den 30. september 2005 trykker Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed.
- I oktober 2005 afviser statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at mødes med 11 muslimske ambassadører for at drøfte tegningerne.
- I november samme år rejser en delegation af danske muslimer til Mellemøsten for at skaffe opbakning til en international fordømmelse.
- I starten af 2006 opfordrer internationale muslimske organisationer muslimer til at undgå danske varer. Danske ambassader i Iran, Libanon og Syrien brændes af.
- I maj 2006 genoptrykker Politikken de 12 tegninger.
- I 2008 anholdes tre mand for at planlægge at slå en af tegnerne, Kurt Westergaard, ihjel. Som reaktion genoptrykker danske aviser hans tegning. To af de tre mænd udvises af landet, mens den tredje senere løslades.
- I juni samme år sprænger en bilbombe foran den danske ambassade i Islamabad i Pakistan og dræber seks personer.
- I 2009 anholder amerikansk politi to mænd for blandt andet at planlægge at dræbe Kurt Westergaard.
- 1. januar 2010 bliver Kurt Westergaard angrebet i sit hjem af en somalisk mand med en økse. Westergaard gemmer sig i et sikringsrum og ringer efter politiet.
- I februar samme år undskylder Politiken sin genoptrykning af tegningerne.
- I september 2010 kommer tjetjeneren Lors Doukaev ved et uheld til at detonere en brevbombe på Hotel Jørgensen i København. Bomben var tiltænkt Jyllands-Posten.
- December samme år anholder dansk politi fire mænd, der ifølge den danske og svenske efterretningstjeneste har planlagt at angribe Jyllands-Postens redaktion.
- Marts 2015: Muhammed -tegningerne og den efterfølgende Muhammed -krise skal have en fast plads på skoleskemaet i den danske folkeskole, mener De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado.
Kilder: Ritzau, Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske