Særligt uheldig bilist snuppet
Bilist snuppet af politiet, der var ude på en anden opgave
Det var en særdeles uheldig bilist, der tirsdag blev taget for kørsel uden kørekort tirsdag.
En patruljevogn var ude på en anden opgave og holdt parkeret på parkeringspladsen på Langenæs Alle i det centrale Aarhus.
En 36-årig mand kørte også ind og parkerede på parkeringspladsen omkring klokken 13. Det skulle han nok ikke have gjort, for her blev han genkendt af betjentene.
Manden var nemlig kendt af politiet fra tidligere sager - blandt andet kørsel uden kørekort.
- Betjentene husker, at manden ikke havde kørekort sidst, de stoppede ham, og det havde han heller ikke denne gang, siger politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Men det var ikke alt:
- Det viser sig også efter en kontrol, at han er påvirket af narkotika, siger politiassistent Marianne Morgen
Den 36-årige mand vil nu blive sigtet for kørsel uden førerret samt for kørsel i narkotikapåvirket tilstand.