Legender i Musikhuset
Crosby, Stills & Nash giver koncert i Musikhuset i Aarhus til efteråret
4. mar 2015, kl. 10:40
Mere end 30 dage gammel
Rockgruppen Crosby, Stills & Nash giver deres eneste danske koncert i år i Aarhus.
Det er Musikhuset i Aarhus, der får glæden af besøget fra de aldrende stjerner, der udgav deres første plade sammen i 1969.
Siden er det blevet til yderligere syv albums foruden den mængde af materiale, som medlemmerne har indspillet på egen hånd.
Trioen giver koncert den 9. oktober i Musikhusets store sal, og billetterne bliver sat til salg på mandag fra klokken 10.
David Crosby, Stephen Stills og Graham Nash har ved flere lejligheder været flankeret af on/off-medlem Neil Young, men ham må koncertgængerne altså klare sig uden i Musikhuset.