Studerende slået af KIF Kolding
Topholdet vandt ikke overraskende over 3. divisionsholdet JAI fra Aarhus
Da studenterklubben JAI tirsdag aften tog imod de danske mestre fra KIF Kolding, blev der gået alvorligt til den fra det undertippede holds side.
Holdene mødte hinanden i pokalturneringen, og kampen blev spillet foran godt 200 højstemte tilskuere i den lille badminton-hal Annexhallen i bydelen Trøjborg i Aarhus.
Inden kampen havde den islandske KIF Kolding-cheftræner Aron Kristjansson sagt, at topholdet på ingen måde ville tage let på opgaven.
- Vi skal ud og vise, at vi er et bedre hold. Hvis vi ikke er klar fra start, så er der chancer for at ryge ud. Vi skal levere varen, selvom det på papiret måske ser overkommeligt ud, har cheftræneren udtalt på hbold.dk.
JAI havde spillet sig i femte runde af pokalturneringen efter en 33-26 sejr over Hou fra serie 1.
Hjemmeholdet, der til daglig spiller i 3. division, kom forventeligt bagud fra kampens start, og KIF København hev sikkert sejren hjem.
Kampen endte 23-40 til de forsvarende danmarksmestre.
Vi mødte studenterklubben og tilhængerne før, under og efter kampen. Se stemningsrapporten i videoen øverst i artiklen.