Tyve smadrede videokamera
Voldsomme indbrudstyve brød ind på kontor i Aarhus Midtby
28. feb 2015, kl. 13:56
Mere end 30 dage gammel
Hvordan undgår en indbrudstyv mest effektivt at blive filmet af et overvågningskamera?
En eller flere ukendte gerningsmænd var ikke i tvivl, da de brød ind i et kontor på Banegårdsgade i Aarhus Midtby.
Under indbruddet ødelagde de ifølge Østjyllands Politi et videokamera, som var monteret i inde i bygningen.
Foruden det ødelagte kamera skal der udbedres flere andre skader, som indbrudstyvene forvoldte, da de brød ind på kontoret. Tyvene havde forsøgt at bryde en dør op ved at flække en dørkarm.
Tilsyneladende fik gerningsmændene dog intet ud af deres anstrengelser. De forlod stedet uden tyvekoster.
Indbruddet blev anmeldt til politiet i går, fredag.