Der venter regn og slud
Vejrudsigten for de kommende dage byder både på regn og slud men også opholdsvejr
Det er nogle våde dage, vi går i møde det kommende stykke tid.
Fra fredag ser det nemlig ud til, at vi får både regn og muligvis også slud:
- Det er en frontzone, som næsten har sluppet jer fra først på dagen, men den skal altså lige afvikles de første par timer af formiddagen, siger TV 2 Vejrets Lone Seir.
Til gengæld vil der være chancer for sol i den vestlige del af regionen i løbet af eftermiddagen.
De kommende dage ser også regnfulde ud men med chancer for ophold:
- Søndag og mandag ligger et lavtryk lige hen over hovedet på os, og det giver regn og efterhånden slud, fortæller Lone Seir.
Temperaturerne de kommende dage ligger på mellem fem og syv grader.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.