Gravtyve løb med urne
Både pårørende og personalet på Nordre Kirkegård er rystede
To ukendte gerningsmænd gravede onsdag en urne op fra et gravsted på Nordre Kirkegård i Randers
Nogle besøgende på kirkegården, alarmerede personalet på kirkegården om, at to ukendte gerningsmænd var ved at grave en urne op.
Episoden skete kl. 11.45.
Da personalet kom hen til gravstedet, var urnen er væk. Personalet så de to personer løbe fra kirkegården. De to gerningsmænd havde under flugten fra kirkegården placeret urnen ved et andet gravsted.
Kirkegårdspersonalet så de to personer forsvinde ud mod Hadsundvej.
Se: Søsterens urne blev stjålet
- Jeg blev meget chokeret. Det er jo helt ubeskriveligt. Dette er jo skænding af gravfreden, så jeg var meget chokeret over, at man har kunnet finde på det, siger kirkegårdsleder på Nordre og Østre Kirkegårde Allan Rask til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Urnen er nu i kirkegårdens varetægt. Personalet håber, at politiet kan finde frem til gerningsmændene.
- Vi har nu anmeldt det til politiet, da det jo er strafbart, siger kirkegårdsleder Allan Rask.
De pårørende har på Facebook udlovet en dusør på 3.000 kroner til personer, der kan komme med oplysninger, som kan føre til opklaring af sagen.
I videoen ovenfor kan du se hele interviewet med Allan Rask.