Aarhus uden varme
Mange aarhusianere oplever lige nu afbrydelser i varmeforsyningen
21. feb 2015, kl. 13:39
Mere end 30 dage gammel
Mange beboere i Aarhus og nærmeste omegn vil i dag, lørdag, kunne opleve udfald i deres varmeforsyning.
- Der har været et uheld ude på Studstrupværket i nat. En turbine havde en fejl og de måtte derfor lukke systemet ned, siger chef for Affaldvarme i Aarhus Kommune, Bjarne Munk Jensen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Det betyder, at der vil være varmeudfald for en lang række kunder i dag. Mest berørt er beboere, der bor indenfor Ringgaden.
Studstrupværket er igang igen, og AffaldVarme Aarhus arbejder nu på at genetablere forsyningen ud til de berørte kunder.
- Vi forventer, at alle har varme igen ved 17-tiden, siger Bjarne Munk Jensen.