Slut med gråt: Opklaring på vej
Vejrudsigt: DMI lover opklaring i løbet af eftermiddagen
Det ser gråt og trist ud, når man kigger ud af vinduet her til formiddag. Men ifølge DMI kommer opklaringen sidst på eftermiddagen.
Lige nu er det overskyet og diset over hele Østjylland og til tider med regn eller finregn.
Sidst på eftermiddagen klarer det noget op, men man kommer ikke udenom enkelte byger. Vinden bliver let til frisk vind fra syd og sydvest, og ved kysten kan man en overgang regne med op til hård vind, der i eftermiddag drejer til vest.
Dagens temperaturer kommer til at ligge mellem 2 og 5 graders varme.I aften byger flere steder, til dels med slud eller hagl. I nat mest tørt og ret klart vejr og temperaturen falder til mellem 1 grads frost og 3 graders varme og vinden bliver let til frisk.