- Hun er ved godt mod
Overlæge om karantæneramt sygeplejerske
Det er en sygeplejerske fra Region Midtjylland, der nu er sat i karantæne på infektionsafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Den kvindelige sygeplejerske har været udsendt af Forsvaret og har arbejdet i et område i Sierra Leone, hvor der opholder sig patienter med ebola.
Forsvaret oplyser, at sygeplejersken ved et uheld fik revet et hul på sin ene beskyttelseshandske. Selv om sandsynligheden for smitte er lav, har forsvaret valgt at sende sygeplejersken hjem til yderligere observation.
Se: Sygeplejerske i ebolakarantæne
- Hun får taget temperatur morgen og aften gennem de næste 21 dage, som er den periode, der kan gå, indtil symptomerne viser sig, siger Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling i Skejby.
- Men som det er nu, er hun sund og rask - og vi har ikke noget specielt udstyr på, når vi går ind til hende.
- Hun er ved godt mod, hun er frisk og rask, så jeg tror, at der er lav risiko for, at hun udvikler symptomer, slutter han.
Se hele interviewet med overlæge Lars Østergaard øverst.