Travl og kold dag hos Falck
Kulden har taget livet af mange bilbatterier
På en årets af travleste rejsedage vågnede mange østjyder i morges op til biler, der ikke ville starte.
For eksempel i Aarhus-området var temperaturen nede omkring minus ni grader, og det var batterierne i bilerne ikke glade for.
Hos Falck har man derfor haft travlt med at rykke ud og give førstehjælp til bilbatterierne.
Siden klokken seks i morges har 74 personer i Region Midtjylland fået starthjælp og ni personer har fået trukket deres bil fri fra sne og is, fortæller supervisor Dorthe Nielsen fra Falck til TV 2 | ØSTJYLLAND:
- Det har været jævnt godt derud af. Der har været mange, der skulle have starthjælp. Det skyldes nok, at det er den første rigtige frostdag.
Den hårde frost tager nemlig hårdt på bilbatterier. Ifølge autobutler.dk falder et batteris kapacitet i gennemsnit med 50 procent ved hård frost.