Slut med hjul på fortovene
Politikere vedtager ny regler p-regler
Bilisterne på det nordlige Djursland gør klogt i at tjekke de lokale parkeringsregler en ekstra gang, inden de svinger bilen ind til siden.
Politikerne i Norddjurs Kommune har netop vedtaget en ny parkeringsbekendtgørelse. Dermed er det blandt andet slut med at parkere med to af hjulene på fortovet - i hvert fald hvis man vil undgå en bøde.
Ændringerne af parkeringsbekendtgørelsen skyldes, at færdselsloven er blevet lavet om. Det betyder, at den kommunale parkeringsbekendtgørelse, der har været gældende for Norddjurs Kommune siden 2007, nu trådt ud af kraft.
Den nye parkeringsbekendtgørelse betyder også, at lastbiler, busser og påhængskøretøjer ikke må parkere mere end fire timer ad gangen uden for anviste parkeringspladser i kommunens byer.
Derudover er det blevet ulovligt at parkere en bil udelukkende for at gøre reklame, oplyser Norddjurs Kommune.
Læs den nye parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune her