Odder Håndbold overraskede
Fik point efter vild afslutning
Det lykkedes søndag for bundholdet Odder Håndbold at hente et overraskende point i mændenes håndboldliga.
Hjemmekampen mod medaljeaspiranterne fra Skjern endte uafgjort 29-29.
Undervejs i opgøret førte Skjern planmæssigt det meste af tiden. I 2. halvleg var gæsterne flere gange foran med tre mål og førte blandt andet med 28-25, da der resterede fem minutter af opgøret.
Takket være en flot slutspurt lykkedes det Odder Håndbold at indhente gæsternes føring. De udlignende mål blev sat ind i kampens sidste angreb.
Trods nederlaget ligger Odder-herrerne stadig på sidstepladsen i mændenes håndboldliga. Med fire point på kontoen har østjyderne to point op til Skanderborg på næstsidstepladsen.
Odder Håndbolds næste kamp spilles søndag den 28. december, hvor lokalrivalerne fra Bjerringbro-Silkeborg kommer på besøg.