Uheld på E45
Autocamper væltet mellem Randers og Aarhus
En autocamper er mandag morgen væltet på motorvejen mellem Aarhus og Randers.
Den væltede autocamper har medført, at højre spor i sydgående retning er spærret mellem afkørsel 46 Aarhus Nord og afkørsel 44 Hadsten.
Ved uheldet er to personer kommet til skade. Der er dog kun tale om lettere knubs, da begge personer selv kunne forlade bilen, og vente på at ambulancen kom. Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Jes Frederiksen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
På grund af uheldet er der tæt trafik og kødannelse på motorvejen. Politiet er i gang med at rydde området for at få lettet trafikken.
Politiet har tilkaldt en ekstra kranvogn for at få bugseret autocamperen væk.
Politi og vejhjælp er på stedet. Det forventes, at sporet åbner op igen senere mandag formiddag.
Se en kort video fra ulykkesstedet øverst i artiklen. Videoen er optaget med mobiltelefon.