Bilist ramte 15-årig pige
44-årig kvinde overså cyklist i rundkørsel
9. dec 2014, kl. 12:40
Mere end 30 dage gammel
En 15-årig pige blev mandag ramt af en bil omkring kl. otte om morgenen.
Pigen kom cyklende ad Banegårdsgade i Odder og skulle rundt i en rundkørsel ved Banegårdsgade/Houvej.
Her kom også en 44-årig kvindelig bilist kørende.
Den 44-årige kvinde kørte frem for ubetinget vigepligt og overså den 15-årige pige.
Den 15-årige pige fik overfladiske skrammer:
- Hun blev tilset af en læge på stedet, siger politiassistent Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.