Har du set denne mand?
Politiet efterlyser 42-årige Mads Fisker Weiling
Østjyllands Politi efterlyser 42-årige Mads Fisker Weiling. Han er sidst set lørdag aften kl. 22.30 ved Åboulevarden i Aarhus Midtby.
- Vi eftersøger lige nu midtbyen med alt, hvad vi har. Vi prioriterer denne eftersøgning meget højt, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Christian Riis til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Vi vil derfor rigtigt gerne i kontakt med folk, som eventuelt har set ham efter kl. 22.30 lørdag.
Se: Forsvandt efter julefrokost
Mads Fisker Weiling beskrives som en dansk mand på 42 år. Han er 180 cm høj og er slank. Han har kort mørkt hår, som krøller let, og bærer overskæg. Han har briller med mørkt stel.
Da han forsvandt, var han iført en lyseblå skjorte, en mørk habitjakke samt mørke jeans. Han bat sorte sko og en lang mørkeblå uldjakke.
Østjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114.