Kvinde ramt i fodgængerfelt
På sygehuset efter trafikuheld
23. nov 2014, kl. 14:01
Mere end 30 dage gammel
En 67-årig kvinde blev sent lørdag eftermiddag kørt på sygehuset, efter at hun var blevet påkørt i et fodgængerfelt i Randers Midtby.
Den 67-årige kvinde var ifølge Østjyllands Politi i færd med at gå over vejen i krydset Fischersgade/Havnegade, da hun blev ramt af en bil, der svingede til venstre.
Den 66-årige mand kørte over for grønt lys, men han overså kvinden, da han svingede.
Den kvindelige fodgænger brækkede højre fod, da hun blev ramt af den svingende bil. Hun blev bagefter behandlet for sine skader på sygehuset ikke langt derfra.
Uheldet skete kl. 17.03 lørdag eftermiddag.