Har du set denne mand?
Politiet efterlyser demente Peter Due Nielsen
Østjyllands Politi efterlyser den 64-årige Peter Due Nielsen, der havde forladt hjemmet i Viby i Aarhus, da hans kone kom hjem kl. 17 fredag eftermiddag.
Peter Due Nielsen beskrives som 64 år, 185 cm høj og almindelig af bygning. Han har brunt hår med grå stænk og overskæg.
Han er formentlig iført sorte jeans og en skjorte, en grå trøje med v-hals samt en mørkeblå sportsjakke med påskriften "Humi outdoor".
Østjyllands Politi oplyser, at hans kone er meget bekymret for ham, da han på grund af demens har svært ved at snakke og aldrig har været væk så lang tid.
Se: Peter er blevet set to steder
Ifølge politiet har Peter Due Nielsen kørt meget med bybus på det seneste.
Han er i god form, har godt helbred og lider ikke af andre sygdomme end demens.
Flere patruljer har ledt efter ham natten i gennem, og han er efterlyst til busser og taxachauffører i Aarhus-området.
Hvis du ser ham, eller har set ham, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.