Forsker: Forskellige udfordringer
Skolereformens udfordringer afhænger af elever
I godt tre måneder har lærere og elever været i gennem de største forandringer i folkeskolens historie - blandt andet nye arbejdstider for lærerne, lektiecafe og mere bevægelse for eleverne.
Som TV 2 | ØSTJYLLAND har sat fokus på den seneste tid, så har skolereformen på nogle skoler haft store konsekvenser. På Auning skole er 10 lærere stoppet, og på Morten Børup Skole i Skanderborg savner eleverne mere bevægelse i timerne. Til gengæld går det godt på Ellevangskolen i Aarhus hvor motion er en afgørende del af undervisningen.
Se også: Motion på skoleskemaet
- Eftersom at eleverne er forskellige, så har skolerne også forskellige udfordringer, så det er ikke så mærkeligt, at man arbejder med reformen på forskellige måder i forhold til elevernes læring, siger forskningschef ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Men selvom det i følge forskeren er naturligt, at skolerne håndterer reformen forskelligt, så er der dog noget, der bekymrer forskeren generelt:
Se også: Elever efterspørger bevægelse
- Det, der kan være lidt foruroligende, det er, at mange skoler efterspørger hjælp, de ved ikke rigtigt, hvordan de skal håndtere lektiehjælpscaféer, understøttende undervisning, faglig fordybelse - nogle af de centrale elementer i reformen, siger Andreas Rasch-Christensen.
Se mere i videoen øverst på siden, hvor forskningschefen også fortæller mere om, hvad skolerne kan gøre for at løse udfordringerne.