Odder fik sit 10. nederlag
Tabte til topholdet fra Aalborg
Oprykkerne fra Odder Håndbold har det svært i Boxer Herreligaen, og onsdag aften tabte holdet med 36-28 på udebane mod Aalborg Håndbold.
Og dermed blev det til klubbens 10. nederlag i 12 kampe, og holdet ligger fortsat sidst i ligaen.
Odder Håndbold var bagude med 18-13 ved pausen, og selvom holdet kæmpede godt i anden halvleg, endte det med et nederlag på 36-28
Topscorer for gæsterne fra Odder blev Kristian Klitgaard med 9 mål.
Odder Håndbold har fortsat kun 3 point i Boxer Herreligaen, hvor det indtil videre blot er blevet til en enkelt sejr og en enkelt uafgjort, mens de resterende 10 kampe er endt med nederlag.
Klubben har et enkelt point op til Skanderborg Håndbold på 13. pladsen og fire point til Lemvig-Thyborøn Håndbold og GOG Håndbold på henholdsvis 12. og 11. pladsen.
Aalborg håndhold indtager derimod andenpladsen med 17 point.