Ingen jul på Marselisborg
Kongefamilien dropper juleferie i Aarhus
Det har tidligere været en fast tradition, at kongefamilien holdt juleferie på Marselisborg Slot i Aarhus.
Den tradition bliver dog i år endnu engang brudt. Her har Dronning Margrethe og resten af den kongelige familie valgt droppe juleferien i Aarhus.
Det skriver Billedbladet i dag.
I takt med, at den kongelige familie er blevet udvidet, har traditionerne løbende ændret sig.
Sidste år holdt dronningen juleaften og juleferie i Aarhus, men så sent som i 2012 og 2010 var der heller ingen lys i vinduerne på Marselisborg Slot juleaften.
I 2012 holdt dronningen og prinsgemalen i stedet juleaften i Møgeltønder, men kom til gengæld til Aarhus i dagene mellem jul og nytår.
Kongefamilien vælger i stedet i år at tilbringe juleferien på Fredensborg Slot. Det sker ifølge Billedbladet, fordi omgivelserne på Marselisborg Slot er for små til den voksende familie.