Jagter løse slanger
Regnskov bad de besøgende om hjælp
26. okt 2014, kl. 16:40
Mere end 30 dage gammel
21 python- og boaslanger har tilbragt sommeren på fri fod i regnskovens slangetempel. Nu er det blevet efterår og slangerne skal derfor indfanges og bringes i vinterhi i regnskovens baglokaler.
Men den opgave er ikke helt nem. Det kan nemlig være svært at finde slangerne i den tætte bevoksning.
Randers Regnskov bad derfor dagens besøgende om at give en hånd med under arbejdet.
- Det var rigtig sjovt, siger Otto på fem år til TV 2 | ØSTJYLLAND, efter han har fundet - og fanget - sin første slange.
Ifølge Randers Regnskov tager det normalt flere dage, at finde alle 21 slanger.
Se Otto fange en slange i videoklippet øverst.